apple stories
Fra markerne til havet: Mangroveskovene skal bevares for at beskytte de lokales levebr?d og planeten
Apples partnerskab med Applied Environmental Research Foundation skal fremme beskyttelsen og bevaringen af mangroveskove i Maharashtra i Indien.
Knap 100 km syd for den pulserende indiske kystby Mumbai i Maharashtra dukker to forskellige verdener op. Den travle storby – fyldt med skyskrabere, restauranter, hoteller, shoppingomr?der, utallige tuktukker og moderne biler – forsvinder gradvist i takt med, at uasfalterede veje, palmer, geder, k?rrer trukket af k?er og sm? udend?rsmarkeder og -spisesteder indtager billedet.
I Raigad-distriktet forbinder Alibaug Mumbai til et netv?rk af floder, der forgrener sig fra Det Arabiske Hav. Kystomr?det er hjemsted for 21.000 hektar mangroveskov, en af Jordens mest naturlige vogtere mod f?lgerne af klima?ndringer, som omfatter uforudsigelige monsuner, stigende tidevand, cykloner – eller orkaner – og tilmed tsunamier. Skovene fungerer som et kulstoflager, der optager CO2 fra atmosf?ren og opbevarer det i jorden, planterne og andre sedimenter, kendt som bl?t kulstof.?
Applied Environmental Research Foundation (AERF) – som fik en donation fra Apple i 2021 – unders?ger nu omr?det med en plan om at sikre fremtiden for disse mangroveskove ved at skabe alternative, b?redygtige industrier i lokalsamfundet, som dyrker og udnytter mangrove?kosystemernes biodiversitet og udholdenhed. Bevaringsaftaler vil give vedvarende st?tte til indbyggerne i landsbyerne i bytte for bevaring af omr?det og en oml?gning af lokal?konomien, s?ledes at den er afh?ngig af at holde mangroveskovene sunde og intakte.?
AERF vil ogs? g?re brug af erfaringerne fra Conservation Internationals pilotprojekt om bl?t kulstof i Cispatá i Colombia, som blev iv?rksat i 2018.
“Kampen mod klima?ndringerne er en kamp for befolkningsgrupper rundt om i verden, hvis liv og levebr?d er mest truet af krisen, og det er dér, vores arbejde har fokus – fra Colombia til Kenya til Filippinerne,” fort?ller Lisa Jackson, Apples Vice President for Environment, Policy, and Social Initiatives. “Vores nye partnerskab i Indien er en forl?ngelse heraf og hj?lper en befolkningsgruppe med at f? ?konomisk udbytte fra genopretningen af mangroveskovene, der beskytter mod de v?rste f?lger af klima?ndringerne.”
Archana Godbole, direkt?r for AERF, har elsket naturen, siden hun var barn. “Planter repr?senterer alder og tid,” siger hun. “Og tr?er repr?senterer t?lmodighed. De er tavse iagttagere af tid – jo mere jeg studerede dem og forstod dem, desto mere ydmyg gjorde de mig. Mine erfaringer har givet mig lyst til at k?mpe for bevaring og redde tr?er og skove.”?
Godbole, som er uddannet i botanisk taksonomi, har specialiseret sig i bevaring af biodiversitet i lokalsamfund igennem de sidste 30 ?r. I Raigad arbejder AERF med bevaringsaftaler i lokalsamfund, der har mistet afgr?der og frodig landbrugsjord pga. havvandets indtr?ngen og ?delagte, menneskeskabte diger.
“Menneskene her og deres forf?dre var b?nder, og pludsellig en dag stod havet udenfor d?ren,” beretter Godbole. “Men de l?rte sig nye f?rdigheder og overkom den nye situation. Nu hvor vi alle ved, at mangroveskov er vigtig for klima?ndringer og begr?nsning af kulstof, er vi rigtigt glade for at v?re kommet hertil, og vi fors?ger at samarbejde med menneskene her for at finde ud af, hvordan mangroveskoven kan gavne dem endnu mere. Vi h?ber, at de vil f?le en st?rk tilknytning til landet og mangroveskoven.”?
Nedenfor ses personer fra disse landsbyer, der udstr?ler modstandskraft i m?det med det stigende antal klimakatastrofer i deres lokalsamfund.
Namdev Waitaram More, en 75-?rig indbygger i landsbyen og ekspert i traditionelle fiskemetoder i Karanjveera, hj?lper AERF med at komme i kontakt med lokalbefolkningen for at diskutere mulighederne for bevaring af mangroveskovene, som giver mulighed for alternative industrier, der kan underst?tte deres levebr?d.
Karanjveera er en landsby p? en lille ? og hjem for mange b?nder og fiskere – hvis fangst typisk best?r af krabber og sm? rejer – og deres familier. Namdev Waitaram More er en af de ?ldste i landsbyen og ekspert i traditionelle fiskemetoder. I en alder p? 75 ?r har han levet hele sit liv i fred og ro ved siden af mangroveskoven, og han har respekt for tr?ernes beskyttende kvaliteter, som har afholdt saltvand fra at tr?nge ind p? deres rismarker.?
More og hans kusine hj?lper nu andre lokale og AERF med at komme i kontakt med hinanden for at diskutere salte sumpomr?der og mangroveskoven i landsbyen. “Mangroveskove fungerer som en svamp,” siger han. “Folk f?ler sig forbundet til mangroveskoven her. Hvis den forsvinder, mister vi vores diger, og vi vil ogs? miste vores rismarker. Vi overlever, fordi der er en forbindelse mellem vores mad, vores diger og vores mangroveskov.”?
Usha og hendes s?n Tushar Thakur er b?nder fra Hashiware, en landsby ved Amba-floden, hvor landbrugsjorden har v?ret oversv?mmet af saltvand, siden den lokale dige br?d sammen i 1990. Omr?det er nu en mangroveskov, men rester fra fortiden dukker op her og der i form af forladte huse, som ligger i det mudrede vand f? meter fra flodbredden. Thakur var en af de f?rste indbyggere i landsbyen, der underskrev en bevaringsaftale med AERF om at beskytte mangroveskoven.
Siden 1996 har mangroveskov d?kket landbrugsjorden, som engang tilh?rte b?nder i Hashiware.
“Med vores arbejde og opm?rksomhed omkring vigtigheden af mangroveskov og mulighederne for at skabe b?redygtige aktiviteter, der genererer indkomst, har vi givet h?b til det lokale kystsamfund i Raigad,” forklarer Godbole fra AERF.
Det er for nylig blevet demonstreret, hvor effektivt mangroveskovene beskytter landsbyerne langs den indiske kyst. Efter at et k?mpe unders?isk jordsk?lv i Indonesien udl?ste en r?kke tsunamier, der ramte Indiens ?stkyst i 2004, inds? folk, at mangroveskovene var samfundets tavse vogtere, som tog imod st?det fra de enorme b?lger og beskyttede landsbyerne inde p? land. I l?bet af de sidste par ?r har omr?det oplevet kraftfulde cykloner endnu hyppigere, bl.a. Nisarga i 2020 og Tauktae i 2021. I Raigad arbejder familierne i landsbyerne med at beskytte mangroveskoven, som til geng?ld sikrer deres velv?re og levebr?d.?
Fiskeren Mangesh Patil er fra Ganesh Patt, en landsby, der blev fuldst?ndigt oversv?mmet, efter at en lokal dige br?d sammen som f?lge af stigende flod. Han vender stadigv?k tilbage til sit barndomshjem: “Det er her, vi blev f?dt,” siger han. “Vi var lykkelige her. S? vi forts?tter med at komme her.”
I landsbyen Ganesh Patti blev b?nderne enige om at bevare deres respektive dele af digen, som adskiller landbrugsjord fra mangroveskov og flodens bredder. Men individuel vedligehold var ikke nok. If?lge den lokale fisker Mangesh Patil, hvis hjem nu st?r tomt og omringet af mangrovetr?er, var det kraftfulde b?lger og stigende flod, som f?rte til dets gradvise ?del?ggelse.
Men for alle i den forsvundne landsby virkede det, som om det skete over natten.?
“Mens vi sov, gik floden over sine bredder, og pludselig str?mmede vandet ind, og vores madrasser blev drivv?de,” fort?ller Patil. Om morgenen gik det op for os, at hele landsbyen var blevet oversv?mmet.”
Da vandet trak sig tilbage, kunne familierne se, at de havde mistet deres land og levebr?d – de vidste, at de m?tte starte helt forfra. Efter at v?re flyttet til en n?rliggende landsby bestemte mange sig for, herunder Patil og hans bror, at de fortsat ville bes?ge deres gamle huse og lokale hindutempel samt fiske og fange krabber i havet, de voksede op ved.?
“Som menneske skal du l?re at overleve i enhver situation, naturen byder dig,” siger Patil. “Det er det, vi har gjort, og nu er der en tilknytning mellem os og denne mangroveskov. Det er her, vi blev f?dt – vi var lykkelige her. S? vi forts?tter med at komme her.”?
Foruden at finansiere bevaringsaftaler med de lokale landsbyer st?tter Apples donation k?b og distribution af b?rbare bioovne, der giver folk mulighed for at lave mad uden at skulle f?lde mangrovetr?er for at skaffe br?nde.
Bhavik Patil, en lokal fisker fra Pen Vashi og ekspert i mangroveskovens aktiviteter som levebr?d, har hjulpet AERF med at styre diskussionerne i landsbyerne i Raigad. Patil, der er f?dt i en fiskerfamilie, husker fra sin barndom, at hans for?ldre bandt en gynge fast i mangrovetr?erne, som han og hans bror kunne lege p?, n?r de gik ud i floden. Ud over at fiske og fange krabber er han i dag en af mange, der forhandler med indbyggerne i deres landsbyer – herunder Mothe Bhal og Vithalwadi – om at bevare og bruge mangroveskoven p? en b?redygtig m?de. For at hj?lpe med bevaringen beder han og hans kollegaer folk om at samle t?rre grene, som allerede er faldet af tr?erne.?
For medlemmerne af AERF er det mere end bare et job at beskytte mangroveskovene – det er deres passion. Godbole og medstifter Jayant Sarnaik etablerede organisationen for 27 ?r siden, og de har fortsat deres mission om at opn? bevaring gennem folks deltagelse p? jorden.?
“For lokalsamfundene, der bor t?t p? havet, er det en vedvarende proces at opbygge modstandskraft over for klima?ndringer,” siger Sarnaik fra AERF. “Eftersom disse samfund har levet p? kysten i meget lang tid, forst?r de sig rigtig godt p? havet og dets relation til klimaet. For dem er klima?ndringer ikke et nyt f?nomen. Alligevel har de oplevet drastiske ?ndringer i l?bet af de sidste fem til ti ?r. De seneste cykloner har gjort disse mennesker opm?rksomme p?, hvor vigtige mangroveskovene er, da de er det mest robuste forsvar i naturen mod denne type katastrofer. Det har ogs? v?kket interesse for mangroveskove i den bredere befolknings bevidsthed.”?
Som Godbole beskriver det, s? ser fremtiden lovende ud. “Samarbejdet?med Apple og Conservation International er en rigtig god mulighed for at unders?ge, hvordan bevaring af mangroveskovene og fordele for lokalsamfundet kan g? h?nd i h?nd,” siger hun. “Selvom problemerne i forbindelse med bevaring af mangroveskovene er forskellige fra sted til sted, er der ogs? mange muligheder her i vores projektomr?de. Opl?ring af vores unge, entusiastiske team og lokalsamfundet i bl?t kulstof vil helt sikkert hj?lpe os godt p? vej med at bevare mangroveskoven i dette livlige kystomr?de langs Det Arabiske Hav.”
Apple st?tter tiltag rundt om i verden, der sikrer klimam?ssig modstandskraft og ?konomiske fordele for de lokalsamfund, der er h?rdest ramt af klima?ndringer. I l?bet af det sidste ?r har virksomheden st?ttet Irrecoverable Carbon Finance Lab, som er det f?rste af sin slags, sammen med Conservation International for at beskytte nogle af verdens mest skr?belige ?kosystemer. Apple har ogs? finansieret forskning og pilotprojekter med henblik p? at ?ge naturbaserede kulstoflagre i Kina sammen med China Green Carbon Foundation. I till?g til at give et bidrag til WWF Verdensnaturfonden for hvert k?b af Apple-produkter med Apple?Pay i Apple?Store, i Apple?Store-appen eller p? apple.com i ugen omkring Jordens dag st?tter Apple ogs? Verdensnaturfondens Climate Crowd-program, der har fokus p? klimam?ssig udholdenhed i lokalsamfund og promovering af b?redygtige levebr?d.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Billeder i denne artikel